| Jeg laver meget gerne forløb, hvor den personlige udvikling
kobles på den professionelle. Det kan være ledelse,
kollegial supervision, præsentationsteknik eller ’mødet
med kunden/borgeren’. Indenfor alle disse områder er
de personlige og sociale kompetencer i spil, men der er også
metoder, teknikker og håndgreb som er nyttige at kende til.
Udviklingen af personen og den professionelle håndtering går
ofte hånd i hånd. Min egen interesse for pædagogik
startede, da jeg som 20 årig som led i min svømmelærer
undervisning fik ansvaret for at lære 10 børn at svømme
på 10 lektioner. Inden jeg fik sagt velkommen var 7 hoppet
i vandet og ’udenfor pædagogisk rækkevidde’.
3 andre var tilsyneladende vandskræk og ikke umiddelbart modtagelige
for mit fine undervisningsprogram.
En stor pædagogisk udfordring, som satte mange tanker i gang.
Ikke blot omkring undervisning, men også om indlevelse, tillid,
ansvar, ydmyghed, altså min egen rolle og udvikling.
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre
et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må
passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette
er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det,
er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe
andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg
forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå
det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så
hjælper merforståelse ham slet ikke. Vil jeg alligevel
gøre min merforståelse gældende, så er
det fordi jeg er forfængelig eller stolt, at jeg i grunden
i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham, men al sand
hjælp begynder med en ydmygelse. Hjælperen må
først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og derved
forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene,
at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste,
men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til
indtil videre at finde sig i at have uret og ikke forstå hvad
den anden forstår."
Søren Kierkegaard
|
