Syddjurs Kommune har i 2010 brugt Tom Mårup som rådgiver
og sparring i forbindelse med udvikling af evalueringskoncept
af ledelse og trivsel - et udviklingsprojekt, der kombinerede
ledelsesevaluering og evaluering af det psykiske arbejdsmiljø.
Det er Tom Mårups kloge fortjeneste, at vi fik de nødvendige,
gode og relevante drøftelser af de principielle og
svære overvejelser og har fået et slutresultat,
som ledelse og medarbejdere har taget til sig - og her i 2011
er ved at implementere.
Jørgen Jørgensen, Personale- og HR-chef, Syddjurs
Kommune
|
| |
Jeg fik stort udbytte af din NEOPIR tilbagemelding, Tom.
Både i form af spejling, men også med en ny indsigt.
Jeg vil bruge det allerede i dag til min næste store
beslutning, og er yderst tilfreds med din måde at kommentere,
lytte og reformulere. Det var faktisk super godt. Tak.
Mange hilsner fra Margrete Bak - jurist og selvstændig
rådgiver |
| |
Marianne Jensen, Oversygeplejerske, Regionshospitalet
Viborg, Skive, Kjellerup:
Tom Mårup forestod i juni 2008 et to-dages seminar
for afdelingssygeplejerskegruppen på Medicinsk afdeling.
Regionshospitalet Viborg. Det var to fantastiske dage, hvor
Tom på professionel vis, formåede ikke alene at
inddrage deltagerne, men også at få dem til at
åbne sig og se nye facetter af samarbejdet. Temaet var
samarbejde i afdelingssygeplejerskegruppen og tiden efter
seminaret har vist, at den gensidige respekt og det daglige
samarbejde har udviklet sig positivt. Jeg vil gerne entrere
med Tom Mårup næste gang jeg får behov for
konsulentbistand til lignende opgaver. |
| |
Annemette Hammer, sekretariatschef Datalogisk Institut,
Århus Universitet:
I perioden 2006-2007 var jeg en del af et udviklingsprojekt,
hvor Tom Mårup var tilknyttet som ekstern konsulent.
Omdrejningspunktet i udviklingsprojektet var et ønske
om at skabe positive synergieffekter - i forlængelse
af en fusion - med særligt fokus på samarbejde
på tværs af faggrænser. Tom bistod os med
et udviklingsforløb/teambuilding for samtlige medarbejdere,
med gruppecoaching af alle mellemledere og individuel coaching.
Tom havde en særlig faglig og personlig evne til at
facilitere vores ”bottom-up” proces. Vi fik rystet
vores verden, blev udfordret på vores tanker og ideer
samtidig med at man uden videre kunne føle tillid og
tryghed ved at Tom stod i spidsen for projektet. Alle deltagere
bidrog med at komme med ideer, løsninger og committede
sig derigennem til udviklingen af vores organisation. Jeg
er af den klare opfattelse, at AU var beriget efter vores
tid med Tom. Tom kan flytte organisationer, fordi han kan
få menneskene i organisationen i spil. Jeg kan derfor
kun give Tom Mårup mine varmeste anbefalinger. |
| |
Birgitte Haahr, deltager i lederudviklingsforløb
i region Midtjylland, Kontorchef, Regionalt Sundhedssamarbejde:
Tom har en plan med et lederudviklingsforløb, og man
er i trygge hænder. Hans værktøjskasse
vedr. lederudvikling og personlig udvikling er meget stor!
Ikke at han har behov for at skilte med det. Men han bruger
naturligt det, der er mest relevant i situationen, hvilket
altid giver et andet perspektiv, en anden dimension til en
case eller personlig overvejelse samt – ikke mindst
– nogle værktøjer man kan bruge tilbage
på arbejdspladsen.
Det allerbedste er, at han lader deltagerne komme til –
han kommer på banen, når det er nødvendigt,
og holder sig tilbage, når det er bedst. Kort fortalt:
Dygtig situationsbestemt procesleder og coach, klog og finurlig
personlighed og stor faglig ballast. Han kan matche en flok
krævende ledere. |
| |
Henning Rasmussen, Arbejdsmiljøkonsulent og
daglig sikkerhedsleder, Horsens Brædstrup Odder Sygehus:
Tom Mårup har undervist på Regionshospitalet
Horsens i kommunikation herunder specielt "girafsprog".
Tom er yderst kompetent, stille og behagelig, meget præcis
og velovervejet i hans sparring/rådgivning. Tom er også
en dygtig underviser og kursister (sygeplejersker, plejepersonale)
har blandt andet evalueret at Toms "girafkursus"
er det bedste kursus de nogensinde har været på
i forhold til konflikthåndtering og kommunikation.
|
| |
| Winnie Munk, Ledende terapeut, Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Regionshospital Holstebro: Mine erfaringer med Tom
Mårup som organisationskonsulent er meget positive -
såvel i gruppesammenhæng som i individuelle forløb.
Jeg oplever Tom som lyttende, nærværende og vidende
omkring organisationsudvikling med fokus på fremadrettet
handling og adfærd i organisationen som helhed eller
overfor den enkelte. I en positiv ånd kan der tages
fat i konfliktfyldt stof - sagligt og respektfuldt overfor
organisationen, den enkelte og "sagen". Der skabes
grobund for fortløbende refleksion og der laves konkrete,
fremadrettede aftaler - aftaler, som der følges op
påså længe behovet er der. |
| |
| Tina Bering Keiding, Lektor, Ph.d. Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, Aarhus Universitet: Jeg har gennemført
to supervisionsforløb med Tom Mårup. I første
forløb var mit udspil entydigt at opleve og træne
systemisk spørgeteknik med henblik på at kunne
bruge den i mit forskningsarbejde. Fra første færd
insisterede Tom dog på at supplere mit kundskabs- og
færdighedsmæssige fokus med en medløbende
personlig og selvrefleksiv dimension, som rettede opmærksomheden
mod såvel kognitive som følelsesmæssige
vekselvirkninger mellem mig som person og de systemiske teknikker,
jeg var optaget af at lære.
Dette bidrog til et fantastisk forløb, både
hvad angår forløbet som proces og mit udbytte
af det. Ud over at indfri mit mål om at opleve og træne
den systemiske spørgeteknik, fik jeg dyb personlig
indsigt i en række forhold omkring den særlige
form for nærværende, udforskende og udfordrende
interaktion, som kendetegner det gode forskningsinterview.
Nogle vigtige aspekter heraf er et skærpet blik for
interaktionens kompleksitet og min egen rolle som medskaber
af sociale relationer. Disse indsigter har sidenhen vist sig
at være utroligt givende og frugtbart i andre kontekster
af såvel faglig som personlig og privat karakter.
Da jeg et år efter afslutningen af dette forløb
stod overfor nye udfordringer af såvel arbejdsmæssig
som personlig karakter, var det indlysende at tage kontakt
til Tom igen. Igen blev mine forventninger indfriet til fulde,
og igen på en måde som til stadighed, her flere
år efter, bidrager til at skabe kvalitet i såvel
professionelle som personlige og private sammenhænge.
Jeg ser koblingen mellem den konkrete, professionelle tematik
og det personlige som en utrolig force i Toms arbejdsmåde.
Den medløbende tematisering af det personlige skærper
opmærksomheden mod generelle mønstre i de aktuelle
og konkrete problemstillinger og bidrager derved på
afgørende vis til at de- og rekontekstualisere de erhvervede
kundskaber, hvilket øger transferværdien og udbyttet
af forløbene. |
| |
| |
| Mads Haugaard, Afdelingschef, Region Syddanmark:
Min første reaktion på nyheden om, at Tom Mårup
etablerer eget firma: ”Jamen selvfølgelig skal
Tom gøre det!” Der bør være en stor
kundegruppe for de kompetencer, som Tom besidder. Jeg har
stiftet bekendtskab med Tom i forbindelse med et lederudviklingsforløb
i Region Midtjylland for mellemledere. Mine erfaringer med
Tom er særdeles positive: Jeg oplever, at Tom som konsulent
har en unik evne til – med forbløffende få
men effektive midler – at skabe et læringsrum,
hvor man er inspireret til at reflektere over sin rolle som
leder og hvilke fokusområder, der er i tilknytning hertil.
Uden brug af timelange indlæg og hobevis af plancher
formår Tom at sætte scenen for læring og
gensidig inspiration både individuelt og i grupper,
og Tom har en eminent evne til at coache, udfordre og give
stof til eftertanke. Samtidig har Tom en meget behagelig,
professionel og personlig facon. Jeg kan kun give Tom mine
varmeste anbefalinger. |
| |
Linda Klitgaard, Specialestuderende på Filosofisk
Institut, Værdier i offentlige organisationer:
Jeg kender Tom Mårup gennem et 8 måneders intensivt
praktikforløb, hvor jeg dels fulgte Tom i sit arbejde
som proceskonsulent og dels udarbejdede en interviewundersøgelse
i nært samarbejde med Tom. Tom er ikke alene en erfaren
og kompetent proceskonsulent, han er i besiddelse af nogle
egenskaber der giver ham en sund og stabil dømmekraft
og evne til fleksibilitet og fornyelse. Tom er en person,
der netop har fundet den meget fine balance mellem at turde
tænke nyt og innovativt og at bevare det konstruktive
i det velkendte. Tom er nysgerrig, interesseret og åben
og det harmonerer godt med det solide fundament af erfaring,
kyndighed og ro. Med Tom er man sikret tryghed og kompetence
i konstruktive dynamiske processer. |
| |
Helena Skyt Nielsen, professor Århus Universitet:
Efter at have gennemgået et supervisionsforløb
med Tom Mårup sætter jeg mere pris på min
egen måde at udfylde mit job som forsker og underviser
på. Jeg håndterer foredrags- og undervisningssituationer
mere afslappet, og har indset, at selvom jeg forbereder mig
minutiøst,
er det ikke alt, jeg kan kontrollere. Jeg føler mig
bedre tilpas i rollen som underviser og er blevet bedre til
at acceptere, at jeg laver fejl. |
| |
Lene Nyboe, Ledende fysioterapeut, Århus Universitetshospital:
Det er min erfaring, at man som leder ofte har vanskeligt
ved at give sig selv mulighed for og tid til at reflektere
over egen lederrolle og opgaveløsning. Dette er dog
uhyre vigtigt af flere grunde og et coaching forløb
kan være en måde at give sig selv den fornødne
opmærksomhed. Dels er det en forudsætning for
at udvikle ens ledelsesmæssige kompetencer og dels er
det afgørende i forhold til kunne adskille faglige
og organisatoriske problemstillinger fra interpersonelle.
Begge dele kan på sigt mindske udbrændthed. Som
leder er man ofte genstand for projektioner fra medarbejdere.
I mit coaching forløb hos Tom Mårup har jeg fået
hjælp til at kunne se og forstå dette tydeligere
samt redskaber til at kunne håndtere konflikter mere
konstruktivt. Sessionerne med Tom har haft stor både
personlig og faglig betydning og givet mig ny energi til igen
at være den engagerede leder, jeg bedst kan lide at
være. |
| |
Eva Nedergård og Annette Bie, afd.ledelse, Socialpsykiatrisk
Bosted Sct. Mikkel i Viborg:
Vi har haft glæde af samarbejdet med Tom Mårup,
ad flere omgange og vil gerne bruge ham igen.
Han er hurtig, til at danne sig et billede af, hvem vi er.
Han er skarp til at se, hvor vore styrker og ikke mindst udviklingspotentiale
ligger. Han får det formidlet på en klar, tydelig,
respektfyldt måde. Personalegruppen har haft tillid
til ham. Hvis man ønsker at blive udfordret og flytte
grænser, kan vi kun anbefale Tom. |
| |
| |